Velkommen til Ørestad -
Københavns grønneste bydel
Ørestaden - en bydel i udvikling
Ørestaden er et område i konstant udvikling, hvor spændende og ny arkitektur skyder op side om side med Fælledens rolige natur. Det sker i stærk synergi med den bæredygtig profil, og det kan både mærkes og ses i Kronehavernes bygninger og arkitektur. Arkitekturen er moderne, den udfordrer øjet og er optimeret efter sollyset med optimal naturudsigt.
Følelsen af 'Gamle København' i nye moderne klæder
Arkitekterne bag Kronehaverne har nedskaleret blokken, så den opleves mindre stor og monumental, både i bybilledet og for de enkelte beboere. Det er opnået ved at opdele blokken i flere mindre bygninger, så den fremstår mere varieret og nedskaleret. Facaderne er stilrene, simple og på samme tid spændende, mens alle materialer er bæredygtige og/eller svanemærkede.
Naturen trækkes ind
I Kronehaverne er gårdrummet nedskaleret fra ét stort til små varierede og mindre uderum, som i størrelse og udformning minder om dem, man finder i det gamle København. Det grønne fra Fælleden er trukket ind i Kronehaverne, der med sit slyngede stisystem forbinder gårdrummet mellem boligerne og skaber samhørighed til uderummet og byen.
Som en forlængelse af den bæredygtige profil begrønnes tagene, og der skabes mulighed for ophold og forskellige fællesskabende aktiviteter for Kronehavernes beboere.
Svanemærket bygning
Bedre for miljøet. Bedre for dig
Kronehaverne er en svanemærket bygning. Det er både et godt valg for miljøet og for dem, der skal bo her. Kronehaverne lever op til skrappe krav i hele livscyklussen. Det gælder blandt andet krav til materialer, byggeprocessen samt brugs-, affalds- og recirkuleringsfasen.
En svanemærket bygning er kendetegnet ved:
- Lavt energiforbrug inkl. præmiering for brug af vedvarende energi
- Godt indeklima vha. krav til bl.a. ventilation, dagslys, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi
- Lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter
- Lever op til strenge krav til bæredygtigt og certificeret træ
- Gennemgang af uvildig tredjepart
Kontakt Lokalbolig
På vegne af Kronehavernes ejer håndterer LokalBolig Projekt ApS udlejningen.