DET SKER TIL ÅBENT HUS I KRONEHAVERNE

Hver søndag kan du komme forbi Ørestads Boulevard 49S og opleve Kronehavernes mange forskellige lejelejligheder i virkeligheden. Vores Åbent Hus-arrangementer er din mulighed for at fornemme boligen helt tæt på, og få en grundig snak med mægler om ejendommen, taghaverne og området.

En tryg fremvisning

I Kronehaverne afholder vi Åbent Hus hver søndag kl. 13-13:30 på Ørestads Boulevard 49S. Vi mødes på 2. sal i vores ene prøvebolig. Lige nu foregår arrangementet selvfølgelig i henhold til de gældende restriktioner i forbindelse med Covid-19. Det vil sige at vi bruger mundbind, håndsprit og sørger for at holde god afstand, men Kronehaverne er så smart indrettet, at vi let kan fordele alle fremmødte i de forskellige prøveboliger, og i en af de fælles taghaver. I alt står fire mæglere klar til at fortælle om boligerne og give en personlig fremvisning af den lejlighed du ønsker at se i virkeligheden.

Har du prøvet boligvælgeren?

Inden du kommer til Åbent Hus kan du bruge Kronehavernes boligvælger til at finde den lejlighed som passer til dig. Skal det være en 2-værelses lejlighed som du skal dele med en kæreste, en 3-værelses lejlighed til dig og en roomie, eller en stor 4-værelses lejlighed med flere rummelige børneværelser? Mulighederne er mange og ved hjælp af boligvælgeren, er det nemt at finde både plantegninger og lejepriser.

Du er selvfølgelig også altid meget velkommen til at ringe til os og høre hvilke boliger der er ledige og hvordan de er indrettet. På denne måde kan vi sammen planlægge hvilken bolig du skal ind i til Åbent Hus. Vi har nøgler til alle ledige lejligheder, og vi vil rigtig gerne vise dig præcis den lejlighed du føler passer bedst til dine behov.

”Vi er glade for beliggenheden”

De første beboere i Kronehaverne flyttede ind tilbage i december, og vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger. Først og fremmest har det lydt at beboerne var meget glade for den valgfrihed der fulgte med i processen. I Kronehaverne er der mange forskellige lejlighedsstørrelser, og det er ret unikt at kunne vælge næsten frit hvor i ejendommen du helst vil bo og med hvilken udsigt. Denne valgfrihed gælder selvfølgelig kun lidt endnu, inden alle ejendommens lejligheder er udlejet. Så hvis du vil nyde godt af den store ”lejebolig-buffet”, skal du tilmelde dig næste Åbent Hus.

Derudover er det særligt taghaverne og den hyggelige fællesgård som beboerne fremhæver som lækre kvaliteter ved Kronehaverne, men også det komfortable i at bo 100 meter fra metroen ind til byen, og med en stor Rema 1000 i gåafstand, gør livet i Kronehaverne dejligt nemt.

Nogen spørgsmål?

Vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål til næste Åbent Hus. Vi ved allerede fra de nuværende beboere og nye interesserede lejere, at der er et par spørgsmål som går igen. Det er bl.a. spørgsmål om depositum, køkkentype og fællesrum. Vi har derfor lavet en liste over de mest stillede spørgsmål som du finder svar på her.

Er du på udkig efter en nybygget lejebolig centralt i København, er Kronehaverne et virkelig godt bud. Her bor du en kort cykeltur fra byen, tæt på uddannelse, skoler, indkøb, shopping i Fields og med Amager Fælleds kæmpe naturområde helt tæt på.

Vi glæder os til at se dig til Åbent Hus på søndag, hvor du kan blive klogere på boligerne.

Oplev Kronehaverne helt tæt på

Kom til åbent hus