MÅ VI INVITERE DIG INDENFOR?

Du er altid velkommen til at komme og opleve Kronehavernes lejeboliger i virkeligheden. Vi har indrettet to flotte prøveboliger, som viser dig de indretningsmuligheder og den rummelighed, som findes i lejlighederne. Men inden du tilmelder dig til det næste Åbent Hus-arrangement, får du her mulighed for at komme med helt indenfor, og få et glimt af bygningens indre.

Kronehaverne består af 2-, 3- og 4-værelses lejligheder i størrelser fra 53-129 m2. Både singler og familier der vil nyde godt af den bynære beliggenhed og det fredede naturområde, kan finde en bolig der passer lige ind i deres behov. Her får man en nybygget, Svanemærket lejlighed som er lige til at flytte ind i. De store, åbne rum, er holdt i hvide farver, med et moderne, hvidt Designa køkken og flotte egeparket trægulve. En lækker detalje, er de sorte vinduesrammer som bryder med det hvide look, og skaber en anderledes og elegant kontrast.

På badeværelset er det de grå og sorte klinker der igen skaber den flotte kontrast til de stilrene, hvide vægge. Der er god plads på badeværelset, også til den praktiske, indbyggede vaskesøjle.

En detalje i beton

Det er arkitekterne fra COBE der har sørget for at de indvendige rammer, matcher Kronehavernes cool og stilrene ydre. En ekstra fed detalje er de helt rå betonvægge, som på forskellige steder i lejlighederne, giver et urbant modspil til de hvide vægge. Den rå, industrielle beton fremhæver lejlighedernes moderne storbyvibe, som passer godt til beliggenheden tæt på København.

Kronehaverne kendetegnes som nybyggede newyorker-lejligheder, med eksklusive detaljer, midt i Ørestad.

Hvad betyder Svanemærket?  

Kronehaverne er et Svanemærket byggeri. Det betyder grundlæggende at byggeriet både er godt for miljøet, og for dem som skal bo i lejlighederne. Med Svanemærket bliver der gennem hele byggeprocessen, stillet strenge krav til byggematerialer i forhold til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og for beboerne lægger Svanemærket vægt på godt indeklima og lavt energiforbrug. Svanemærket sikrer god ventilation, dagslys og fugtsikring, og har derfor stor betydning for det liv som skal leves i lejlighederne.

Kom forbi og oplev boligerne

Vi vil meget gerne vise dig Kronehavernes indrettede prøveboliger til næste Åbent Hus-arrangement. Pga. Covid-19 restriktionerne er det vigtigt at du tilmelder dig Åbent Hus inden fremmøde. Udfyld formularen og tilmeld dig her.

Oplev Kronehaverne helt tæt på

Kom til åbent hus