TÆT PÅ DE STØRSTE KONCERTOPLEVELSER

Kronehavernes lejeboliger ligger lige midt i smørhullet mellem to af Københavns største koncertsteder. Uanset om du er til store rockkoncerter eller klassisk musik, er du kun en kort metrotur fra storslåede musik- og kulturoplevelser i DR Koncerthuset eller Royal Arena.

Stærke lydoplevelser for store og små

DR Koncerthuset er efterhånden blevet et velkendt byggeri for alle der bor i Ørestad. Den store, blå firkant som møder alle der kører med metroen forbi DR Byen, er udover at være et fantastisk, arkitektonisk bygningsværk, også et koncerthus, der vækker publikums sanser. Det er et imponerende syn der møder alle som træder ind i den store firkant, og de meget forskellige sale og studier, er med til at forstærke musikoplevelsen, og gøre hver koncertoplevelse unik.

Fra Kronehaverne har du kun 10 minutter på cykel, eller to stop med metroen til DR Koncerthuset. Det populære koncerthus bliver derfor en oplagt mulighed for at få indlagt gode musikoplevelser i din kalender, når du flytter ind i Kronehavernes lejeboliger. Lige nu sætter corona-restriktionerne desværre begrænsninger for husets muligheder, og mange koncerter er blevet skubbet lidt frem i kalenderen. Men inden længe går det løs igen, og du kan allerede nu se sommerens og efterårets program på koncerthusets hjemmeside.

Koncerthuset arrangerer også rigtig mange koncerter henvendt til de helt små, så alle børnefamilier i Kronehaverne kan skabe hyggelige familieoplevelser sammen. Det næste på familieprogrammet kunne f.eks. være en koncert med børnenes elskede Hr. Skæg, der underholder med sine populære børnesange.

Royal Arena lige rundt om hjørnet

Fra Kronehaverne er der kun ét stop med metroen til Royal Arena. Du kan også cykle til den enorme, runde koncerthal på 5 minutter. Royal Arena kan rumme helt op til 17.000 koncertgæster. Det er her de store, internationale superstjerner lægger vejen forbi til uforglemmelige koncertoplevelser. Dog er det ikke kun musik der er på programmet i den kendte arena. Foruden et hav af gæstende comedystjerner og forskellige teateropsætninger, kan Royal Arena også omdannes til en kæmpemæssig sportsarena med plads til 13.000 tilskuere. Du kan finde kalenderen med de mange kommende events i Royal Arena her.

Der bliver masser af gode oplevelser for både sportsinteresserede og musikelskere i Kronehavernes lejeboliger. Det er helt unikt at bo så tæt på to af byens mest populære koncertsteder.

Vil du læse mere om det spændende område omkring Kronehaverne, kan du finde mere information her.

Fotokreditering: DR Koncerthuset af Bjarne Bergius Hermansen. Royal Arena af Oliver Foerstner fra Shutterstock.

Oplev Kronehaverne helt tæt på

Kom til åbent hus