Smag på dit nye kvarter

Kronehavernes lejeboliger får du et stort udbud af takeaway og gode spisesteder helt tæt på din bolig. Du kan vælge at springe på metroen 200 meter fra lejligheden og køre mod gastronomiske lækkerier i Indre By, eller du kan gå på opdagelse i dit eget lokalområde. Vi guider dig til nogle af de bedste smagsoplevelser i dit nye kvarter.

Is i solen, en god brunch eller lækker takeaway når det skal gå stærkt? Ørestad har det hele, og som lejer i Kronehaverne er det bare om at komme i gang med at finde de gode stamsteder. Her får du listen over nogle af de særligt populære madsteder tæt på Kronehaverne.

Byens bedste is
Når samtaler om gode isbutikker dukker op, kan de fleste københavnere skrive under på, at Ismageriet er stedet at gå hen. Her kan du få hjemmelavet is i en kvalitet, der får vores tænder til at løbe i vand bare ved tanken.

Hver istype er lavet fra bunden efter en helt særlig opskrift, og smagene varierer ofte fra dag til dag. De virkelig dedikerede iselskere kan komme forbi hver uge og prøve ”ugens is,” der følger sæsonens friske råvarer, og eksperimenterer med nye smage.

På en lun solskinsdag kan vi også anbefale deres fantastiske kaffemilkshake, der er en slags luksus-iskaffe med et helt særligt drys iskærlighed. Mums!

Fra Kronehaverne kan du cykle til Ismageriet på kun 10 minutter eller tage 2 stop med metroen.

Ismageriet på Amager

Brunch ved vandet

I modsat retning af Ismageriet, ud mod Vestamager Station, ligger den perfekte mulighed for at nyde en god brunch i solen på Restaurant 8-Tallet. Som navnet antyder ligger restauranten ved foden af det kendte byggeri 8-Tallet. Her kan du sidde på kanten af vandet i kanalen med en helt fantastisk udsigt ud over Kalvebod Fælleds grønne sletter. Tænk at den vilde natur ligger så tæt på det myldrende byliv!

På Restaurant 8-Tallet sammensætter du selv din brunch af forskellige småretter fra det store menukort. Der er lagt op til en hyggelig morgenstund på kanten af den smukke natur.

Burger og musik

Fra Kronehaverne får du også hurtig adgang til byens største koncertoplevelser. Royal Arena ligger kun 5 minutters cykeltur fra din bolig, eller bare ét stop med metroen.

Kombinér din næste koncert med et besøg på den nærliggende restaurant BARK, der serverer en helt sublim burger, der gør dig godt rustet til at hoppe løs til musikken.

Du kan læse mere om de gode koncertsteder i nærheden af Kronehaverne her.

Hurtig aftensmad

Kun 200 meter fra Kronehaverne kan du hente lækker takeaway fra den indiske restaurant Rasoi. Restauranten ligger i stueetagen af ejendommen Bjerget, og laver smagfuld og autentisk indisk mad helt fra bunden. Du kan både booke bord i den hyggelige restaurant, eller hente en hurtig pose aftensmad med hjem i Kronehaverne, når du kommer hjem fra arbejde, og det skal gå ekstra stærkt.

Rasoi holder åbent for afhentning af takeaway fra kl. 16-20.

Der er mange gode madoplevelser i vente for Kronehavernes lejere. Vil du se om en lejebolig i Kronehaverne, kunne være noget for dig, kan du finde plantegninger og lejepriser her.

Oplev Kronehaverne helt tæt på

Kom til åbent hus